Forest path covered in withered leaves

Four shots of ‘the odd one out’ leaves amongst the brown withered leaves

Fie running through the forest high on… fresh air?

Black and white shot of the forest lake

The same lake just moments later – it has started raining

It was a cold experience and here are the photos from the event, including star photos and a shot from Langebro, much similar to this photo taken some time ago (except this time it was pitch black):

The Boston freedom trail

Statue of Samuel Adams

Fie at Quincy Market

All of us at Bartley’s Gourmet Burgers on Harvard Square

Samuel Adams brewery

New York:

Just arrived in the city – leaving our hotel

New York streets

Fie and I at Times Square

New York City yellow cab

Sun setting across from the street

Tall building near Wall Street

Ticket to the boats sailing to Ellis Island and the Statue of Liberty

View of NYC from the boats

Fie and I in front of NYC Skyline

That is NOT an exit!

The Statue of Liberty

Seagulls lined up

Statue of Liberty and NYC skyline

Fie on the streets of NYC

Tile-fence in Greenwich Village

Looking through the window of a bookstore in the evening

View of the reservoir in Central Park

Guggenheim Museum

Admission to Central Park Zoo

Flower and its friend!

Posing!

The penguins from Central Park Zoo

Weird bird

Turtles and a baby turtle

Some kind of reptile

Columbia University

Bryant Park

Skyline from below

Grand Central station

People enjoying the public parks

Til morgenmad fik vi omelet, blommejuice og vindruejuice. Vi pakkede de sidste ting ned, bar kufferterne ud i bilen og gjorde klar til at tage af sted. Vi tog et par gruppebilleder inden vi alle sammen tog afsked med hinanden og vi kørte af sted. Var vi blevet en dag mere kunne vi have nået at sige hej til Sue og Ata som kommer kl 4 i eftermiddag.

(Os alle sammen inden afsked)

Vi kørte via. Battle Creek til I94 og derfra bare mod Detroit. Ved Ann Arbor stoppede vi ind ved et lille mall for at proviantere. Vi unge gik i Rite Aid og købte forsyninger mens min mor gik i en tøjbutik og min far smed noget benzin på bilen. Vi købte nogle Oreo Double Stuffed Cakesters. Pakken indeholdt 450 g fordelt på 10 ’kager’. Hver af dem var som en måltid – kun i USA . Videre mod Detroit, med et meget kort planlagt stop ved MoTown Records i downtown Detroit. Der blev taget nogle billeder og så kan vi også krydse det af på listen.

(Christian foran MoTown Studios)

Efter MoTown kørte vi mod Canada. Det var lidt kringlet at komme rundt til broen over til Canada, men til sidst lykkedes det da at finde den rigtige vej. Lige inden broen blev vi udtaget til kontrol af U.S. Customs. Far startede med at åbne døren, hvilket han hurtigt fik besked på at lukke igen, og rulle vinduet ned. Vi blev udspurgt om vores formål med rejsen og vores interne relationer til hinanden, hvorefter vi fik lov at køre videre. Det kostede 4 dollar at køre over broen og på den anden side af broen ventede Canada’s grænsekontrol. Vi blev igen udspurgt om formål, relationer m.m. og fik kontrolleret pas. Efter at vi alle havde fået et stempel i passet kørte vi videre mod Toronto og Burlington af route 401.

Efter yderligere nogle timers kørsel holdt vi ind på Dutton Travel Plaza og fik lidt at spise og kom et smut på toilettet. Efter et kort telefonopkald til Lis og Bjørn gik turen atter videre.

Vi ankom til Burlington ud på aftenen og indlogerede os på Admiral Inn. Herefter tog vi ud og besøgte Bjørn og Lis i deres lejlighed på 8. sal.

(Bygningskomplekset hvor Lis og Bjørn’s condo ligger)

Fra deres lejlighed kan man se til Niagara Peninsula. Ud over Bjørn og Lis var deres datter Anne og hendes mand Carlo til stede. Vi fik lidt at drikke og derefter  blev maden serveret – Bøf Stroganoff med kartoffelmos og salat til. Ved 23-tiden kørte vi hjemad igen og gik på hovedet i seng.

(Udsigten fra 8. sal mod solnedgangen)

 14. juli 2011 – Dag 9 – Burlington, ON, Toronto, ON

Vi startede med morgenmad på motellet – det var en helt standard morgenmad og man kunne lave sine egne vafler! Efter morgenmaden gjorde vi os klar og kørte mod Toronto. Vi kørte af QEW ind til ca. Missisauga og kørte derefter ned på Lake Shore Drive som kører langs søen (Lake Ontario). Vi fandt ret hurtigt et parkeringshus i nærheden af CN Tower (Canadas National Tower), parkerede og gik over til tårnet.

(Udsigten mod CN Tower fra parkeringspladsen)

Da vi dagen inden havde købt billetter til tårnet og printet dem hos Lis og Bjørn kunne vi komme hurtigt udenom køerne og der gik ikke længe inden vi var på vej op i tårnet med en elevator.

(Udsigten fra CN Tower)

Udsigten fra tårnet var utrolig og vi kunne også gå udenfor og se ned. Inde i tårnet havde de installeret et glasgulv i en lille sektion, så man kunne stå på glasset og kigge de 300 meter ned.

(Udsigten ned fra CN Tower)

Da vi kom ned fra tårnet igen gik Christian, Fie og jeg ind og prøvede den simulator ride som vi havde betalt for i indgangen. Dette var dog røvsygt og vi endte kun med at være blevet lidt mere våde efter turen.

(Redneck Christian i Toronto)

Efter CN Tower gik vi lidt rundt i kvarteret og endte med at gå ned til havnen hvor vi fik en øl og sad og så på at flyene landede og lettede fra Island Airport.

(Kold øl – lækkert på en varm dag!)

Herefter kørte vi tilbage til Burlington. Eller det vil sige – vi forsøgte. Det tog os over to timer at køre hjem (over dobbelt så lang tid som den anden vej!), så da vi kom hjem kørte vi direkte over til Lis og Bjørn som vi havde inviteret ud at spise. Vi spiste på Walkers Fish Market. Bagefter kørte vi unge hjem mens de gamle tog over og drak en kop kaffe hos Lis og Bjørn.

(Udsigten fra bagsædet i små to timers tid)

15. Juli 2011 – Dag 10 – Burlington, ON, Niagara Falls, ON.

Efter morgenmaden tog vi af sted mod Niagara Falls. Vi kørte en lille omvej og tog forbi byen Niagara on the lake, lidt nord for the falls. Niagara on the lake er en lille med flot by. Den ligger på hjørnet af Niagara Peninsula med USA på den anden side af vandet. Vi steg ud af bilen og gik lidt rundt mens vi så på de lokale butikker mm. og nød varmen og vejret.

(Udsigten fra Canada til USA)

Efter at vi havde gået rundt i lidt tid gik vi tilbage  til bilen og kørte sydpå – mod Niagara Falls. Inden vi ankom til selve vandfaldene holdt vi ind ved ’The Whirlpool’ som er et sammenløb af to floder stammende fra vandfaldene. Sammenløbet af de to floder gør at vandet kører rundt i en spiral. Vi stod og kiggede lidt på fænomenet inden vi gik tilbage til bilen for at køre mod de berømte vandfald.

(The Whirlpool)

Da vi ankom til Niagara Falls parkerede vi på en parkeringsplads for turister og begyndte at gå over mod faldene. Larmen fra vandfaldene var utrolig og da vi kom helt hen til faldene fik vi flere vandsprøjt af vand som sprøjtede op nede fra bunden. Det var utroligt at se så stort et vandfald og så blågrønt vand samtidig. Vi tog en masse billeder og besluttede os derefter for ikke at tage på gåturen under vandfaldet. Det koster 45$ per person, hvilket vi syntes var lige pebret nok.

(Fie og mig foran the falls)

(Regnbue og turistbåd ved the falls)

(Niagara Falls)

På vej tilbage til bilen gik vi igennem souvenirbutikken og ind i Tim Hortons for at købe sandwiches. Da vi stod og ventede kom der en hel flok Amish ind i butikken! Eller det vil sige – en flok unge Amish, mens flokken med de ældre Amish stod udenfor og holdt øje. Der var det hele – både skæg, hat og gammelt tøj. Vi trillede tilbage til bilen og kørte hjemad igen.

Efter at have været hjemme i omkring 45 minutter tog vi af sted igen. Vi var blevet inviteret ud til Anne og Carlo til middag, sammen med Lis, Bjørn, Lena og Andy.  Carlo er en gammel italiener, så vi fik god italiensk pasta til forret, grillspyd til hovedret og is, frugt og kaffe til dessert. Efter middagen drog vi hjemad og tog afsked med dem alle sammen for denne gang.

16. Juli 2011 – Dag 11 – Burlington, ON, Elmira, NY.

Dagen startede som så mange gange før med morgenmad. Kl 10 pakkede vi bilen, checkede ud og kørte af sted mod USA. Vi kørte af QEW mod Buffalo, NY. Da vi nåede broen til USA gik trafikken nærmest i stå og vi trillede alle over broen i to rækker i gå-tempo. Efter at (endnu en gang ) have svaret på de samme spørgsmål om hvad, hvornår, hvem etc. Kom vi tilbage ind i USA. Herefter kørte vi igennem Buffalo og mod syd af route 219.

(Udsigten fra bagsædet i vores mega bil)

Vi kørte videre syd på og gennem landskabet af nogle meget lange, meget lige og meget bølgende landeveje. Pået tidspunkt skiftede vi til highway 6 og kørte mod øst, igennem Susquehannock State Forest i Pennsylvania state.

Efter at have kørt i nogle timer gjorde vi holdt ved en souvenirshop hvor Christian og min mor købte nogle forskellige souvenirs.

(Souvenirbutik midt i ingenting)

Efter det var overstået kørte vi videre mod øst mod Wellsboro som vi havde udset til overnatningsby. Vi kørte dog en lille omvej og kørte forbi Pennsylvania Grand Canyons overlook som er et udkigssted i 1800 fods højde (ca. 600 meter). Varmen var intens og der var ifølge bilens termometer omkring 30 grader C i skyggen.

(Pennsylvania Grand Canyons)

Vel ankommet til Wellsboro kørte vi til Penn Wells Lodge som vi havde udset til overnatningssted. Damen i lobbyen kunne dog fortælle at alt var optaget i byen, og også i Manfield som vi havde udset som backup. For at fordøje denne besked gik vi ind på byens Steak House og fik noget glimrende mad – Fie fik New York Strip og jeg fik Black Gold – en marineret bøf som smagte fantastisk.

Efter spisning besluttede vi os for at køre mere mod nord op mod Elmira for at forsøge at finde et sted at overnatte. I Elmira fandt vi Holiday Inn, som vi endte med at overnatte på.

17. juli 2011 – dag 12 – Elmira, NY, Bethel, NY, Woodstock, NY, Kingston, NY

I dag kørte vi fra Elmira og videre østpå, med bestemmelsessted Woodstock, NY. Inden vi kørte mod øst havde vi fundet en lille lokale seværdighed som vi kørte over for at se. Det viste sig nemlig at selveste Mark Twain lå begravet (og havde boet i) Elmira. Det var tilsyneladende også i Elmira at han var blevet inspireret til at skrive Huckleberry Finn. Vi kørte ud og så hans gravsted inden vi vendte om og kørte mod øst.

(Mark Twains gravsten)

Det er interessant at se at de amerikanske kirkegårde er så åbne i forhold til vores i Danmark. På den kirkegård vi var, lå mange krigsveteraner begravet.

(Krigsveteran gravsted)

Vi kom ud af motorvejen og ved Hancock kørte vi fra af 17 mod Bethel Woods Center for the arts, NY. Vi kom ud af mange lange små veje og i noget kuperet terræn. På vejen krydsede vi Delaware River inden vi nåede Bethel.

Bethel Woods Center for the arts er et museum – beliggende der hvor woodstock festivalen blev afholdt i 1969. Vi gik rundt på museet som beskrev tiden og musikken i 60’erne.

(Bethel Woods)

Efter vi havde været rundt på museet kørte vi videre mod Woodstock, byen som har lagt navn til festivalen (idet de tre arrangører kom fra Woodstock, og det oprindeligt havde været planen at lægge den i Woodstock).

(Fie i Woodstock)

Fra Bethel og mod øst kørte vi først i kø lige syd for en sø ved Catskills Mountains (route 17B). Da vi så endelig kom ned på motorvejen (Hwy 17) kørte vi også i kø i 45-60 minutter. Herefter fulgte endnu flere små veje inden vi endte over i Hudson Valley og Woodstock. I Woodstock kørte vi ud for at finde The Band’s tidligere øvelokale, og til sidst – langt ude i skoven – fandt vi det. Der blev taget billeder og vi kørte tilbage til Woodstock by for at finde et sted at spise og et sted at sove. Det sidste viste sig hurtigt ikke at være muligt og da vi endelig fandt et sted at spise var de løbet tør for mad (kl 19!). Vi besluttede os derfor for at køre tilbage mod Kingston (Byen ved Hudson floden) hvor vi fandt Quality Inn, som vi checkede ind på.

(The big pink – The Band’s øvehus)

Ved siden af (i forlængelse af faktisk) hotellet lå en restaurant hvor vi spiste. De havde en ’Terminator’ burger som, hvis man spiste op uden hjælp, gjorde at man kunne få halv pris på den samme næste gang. Burgeren var en 16 ounce bøf (450g) og burgeren var stoppet med ost, bacon og alt hvad man kan forestille sig. Derudover var der 1 pund pommes frites til.

18. juli 2011 – dag 13 – Kingston, NY – Salem, MA.

Stille og simpel køretur. Det må være det der beskriver dagen i dag. Vi kørte ind på NY Thruway og op mod Massachussets turnpike mod Boston. Da vi kom nærmere Boston tog vi highway’en nordpå mod Salem – hvor vi havde besluttet os for at finde et sted at sove.

Vi kørte ind til byens centrum og ankom i regnvejr. Vi fandt det første og bedste sted at overnatte, og fik en mini-lejlighed på Salem Inn – et spytkast fra hovedgaden. Efter at have indlogeret os gik vi ned på hovedgaden og ned mod Salem Witch Museum. Det skiftevis småregnede og tørrede op og varmen var næsten ulidelig, kombineret med den ekstremt høje luftfugtighed. Vi så Salem Visitors Center og Salem Witch Museum inden vi gik tilbage til lejligheden for at slappe af og få os en øl.

(Creepy gut på Salem Witch Museum)

Om aftenen gik vi ud og spiste på FINZ som er en fiskerestaurant. Til forret delte Fie og jeg en omgang Buffalo Calamari (spicy blæksprutteringe). Det var en enorm portion, så da hovedretterne kom kunne vi næsten ikke spise noget (crab cakes og kammuslinger). Efter aftensmad trillede vi tilbage til lejligheden for at få sovet inden i morgen.

19. juli 2011 – dag 14. Rockport, MA, Boston, MA.

I dag kørte vi fra Salem mod Rockport efter en omgang morgenmad. Rockport er en by, beliggende nord for Boston og Salem. Grunden til at vi kørte derud var at de gamle også var her for 24 år siden.

(Udsigten fra Rockport mod sydøst)

(Kajaker i havnen ved Rockport)

Efter det kørte vi ind ad route 1 mod Boston og kørte igennem byen mod J.F. Kennedy Presidential Library and Museum, beliggende på den anden side af byen. Efter lidt rod fandt vi ud til biblioteket og kom ind. Museet omhandler Kennedys opvækst og tid som præsident, samt hans eftermæle. Det var utrolig spændende, om end en noget lang tur igennem.

(Fie på J.F.K. Museet)

(Indgangshallen på J.F.K. museet)

Efter museet kørte vi ind mod byen og hotellet. Vi skulle bo på Radisson, midt i byen! Vi havde værelser på 21. etage så vi havde en rigtig god udsigt over byen fra vores værelse.

(Udsigten over downtown Boston fra vores hotelværelse)

Efter at have pakket lidt ud og fundet os til rette, gik Fie og jeg ned på Starbucks og købte Frappucinos og satte os derefter over i Boston Public Gardens – lidt a la’ Bostons svar på Frederiksberg have. Vi gik haven rundt, og tilbage på hotellet så vi lige kunne nå at hvile i en halv times tid inden vi skulle finde et sted at spise.

(Fie i Public Garden)

Til aften gik vi ned i Boston Commons og lidt rundt indtil vi var i Chinatown. Vi fandt en kinesisk restaurant og fik Kylling i rød karry og lam i rød karry samt 1½ Tsing Tao øl hver.

(Chinatown Boston)

Vel mætte trillede vi over mod den originale Cheers (aka. Sam’s Bar) i Boston. Vi gik indenfor og fik os en stor øl hver, købte et souvenirkrus samt et skilt, hvorefter vi trillede hjem på hotellet igen for at sove.

Vi fløj fra København via Helsinki til Chicago. I Helsinki blev vi nødt til at gå direkte til gaten for at svare på sikkerhedsspørgsmål. Gaten var placeret I den anden ende af lufthavnen, så det var en lang gåtur vi endte med. Vi startede med at stå i kø for pas-kontrol allerede inden vi nåede ud til gaten. Dette tog ca. 20 minutter. Efterfølgende skulle vi gå endnu længere ud til enden af lufthavnen, indtil vi nåede den allersidste gate. Her kunne vi endnu en gang stå i kø, denne gang for at svare på sikkerhedsspørgsmål. Dette tog et sted mellem 30 og 40 minutter, på trods af at køen foran os kun var ca. 5 meter. Vi fik dog alle lov at komme igennem og komme ind i venteområdet. Kort efter begyndte boarding. Flyet lettede kl 14:30 (13:30 DK tid) og fløj planmæssigt indtil landing kl 15.30 (22.30 DK tid). Herefter ventede 30-40 minutters venten i security (endnu engang) hvorefter vi kunne komme ud og tage vores kufferter.

Herefter tog vi monorail’en til terminal 3, hvorfra vi tog subway’en (2.25 USD per billet) til Clark & Lake metrostationen i Downtown Chicago.

(Christian i subway’en. F/ , ISO , sec)

Her skiftede vi til den røde linje og tog et enkelt stop videre til State & lake og gik de ca 1000 meter til hotellet (Four Points by Sheraton, North Rush Street). Vi ankom til hotellet ca kl 18 (01 Dk tid), checkede ind og fandt vores værelser (på 8. etage). Vi fandt os hurtigt til rette og besluttede os for at gå ud og finde et sted at spise. Vi endte med at spise på ’Su Casa’ – en mexicansk restaurant lige rundt om hjørnet. Vi fik alle noget mad og en øl og begyndte at mærke at vi var rejst fra en tidszone 7 timer foran vores nuværende. Vi spiste for ca. 120 USD i alt (inkl. Sales tax og drikkepenge)(ca. 624 kr!) og trillede hjem for at sove.

(Su Casa. F/ , ISO , sec)

7. Juli 2011 – Dag 2, Chicago, IL.

Vi vågnede ved 7-tiden (14 DK-tid) da vi synes at vi havde sovet længe nok. Omkring 09:30 (16:30 DK) spiste vi morgenmad på E-Leaven som ligger bagved hotellet. Det lagde en solid bund inden dagens program gik i gang. Vi gik til Michigan Avenue (a.k.a. Magnificent Mile) og nordpå til John Hancock Tower.

(John Hancock Tower. F/ , ISO , sec)

Der var ingen kø, så vi kom til med det samme. Vi betalte vores entre og tog elevatoren til 94. etage. Udsigten fra John Hancock Observatory var intet mindre end fantastisk. Det var muligt at se hele Chicago’s skyline her oppe fra.

(Udsigt fra John Hancock Observatory. F/ , ISO , sec)

Efter at have taget elevatoren ned igen gik vi rundt bagom tårnet. Christian havde læst at Chicagos Museum of Contemtorary Art (MCA) lå lige rundt om hjørnet. Vi tog ind og så udstillingen, som hovedsageligt drejede sig om en udstilling af Mark Bradford.

(Mark Bradford @ Chicago Museum of Contemtorary Art).

Herefter gik vi ned til en af Chicagos strande og ud mod Navy Pier. Vi havde besluttet os for at vi ville på en sejltur på både floden og søen (Lake Michigan) og vi havde troet at vi kunne finde en sådan ved Navy Pier. Vi endte dog med at gå tilbage til Michigan Avenue langs floden, og fangede en af Wendellas både kl 15. Denne tur var en 90 minutters tur på både floden og søen. Vi fik en helt fantastisk tur med en indlevende og frisk guide. Vi fik en masse information om arkitekturen, byens historie og sjove facts. Vi sluttede af med at sejle i ca. 30 minutter på Lake Michigan og udsigten herfra var helt utrolig. Chicagos skyline er en spændende blanding af ældre og meget moderne bygninger.

(Navy Pier (og en pram) foran Chicagos skyline)

Efter endt tur delte vi os op og vi gik på Starbucks. Bagefter handlede vi i Trader Joe’s lige rundt om hjørnet og købte lidt blandet sodavand, frugt og snacks. Efter en lang dag var vi trætte og gik op på hotelværelserne for at hvile os.

Planen var at vi ville spise på Weber Grill Restaurant, men de havde dresscode på om at man skulle have langærmede skjorter på, så det gad vi ikke. I stedet endte vi med at tage ind på Osteria Via Stato (620 North State Street) og spiste italiensk.

(Fie efter restaurantbesøg)

Da vi kom ud fra restauranten var mørket faldet på, og vi kunne stadigvæk godt mærke at vi ikke havde vænnet os fuldt til tidszonerne. Vi gik tilbage til hotellet og gik i seng ved 22-tiden.

8. juli 2011 – Dag 3, Chicago, IL.

Dagen startede varmt ud. Allerede klokken 10 var temperaturen over 27 grader C! Vi spiste morgenmad samme sted som i går. Herefter gik vi ned til Millennium park og videre ned til Grant park for at se ’Sitting Abramham Lincoln’ statuen.

(Millennium Park)

(Abraham Lincoln statue)

Guiden i går forklarede at der skete et mixup da statuerne skulle placeres. Derfor sidder Abraham Lincoln i Grant Park, mens Ulysses Grant sidder i Lincoln Park. Efter turen i parken gik vi ind til Adams/Wabash for at tage subway’en rundt i ’The Loop’ som den mest centrale del af Chicago hedder. I the loop kører metroen oppe i 2. sals højde. Vi kørte halvvejs rundt ven ene vej, skiftede ved merchants mart og tog den resten af vejen rundt.

(Mennesker der venter på subway’en på Kimball station)

Vi stod af ved Harold Washington Library, som tilsyneladende er verdens største bibliotek! Efter at vi lige havde kigget os kort omkring inde i bygningen gik vi ud og vi deltes igen.

Fie og jeg gik ud til Michigan Avenue og retur mod hotellet. Vi besluttede os for at tage på stranden så vi tog tilbage på hotellet og skiftede til badetøj.

Efter skiftet tog vi til Oak Street Beach og badede og tog sol. Turen tog kun 15 minutter på gå-ben. Det var helt utroligt at kunne være på stranden i så blåt vand midt i Chicago! Efter at have solet os og været i vandet to gange gik vi tilbage til hotellet og skiftede til almindeligt tøj igen. Derefter gik vi på Starbucks og købte kaffe og en sandwich.

Tilbage på hotellet mødte vi de gamle og hørte hvad de havde set. De havde taget metroen til Wrigley Field (hjemmebane for Chicago Cubs, baseball) og set station’et udefra. På vej tilbage havde de reserveret bord hos et steakhouse. Vi hvilede os lidt på hotellet inden vi tog videre ud og spise. Vi har trods alt gået over 10 km i dag.

Til aften spiste vi på RB Grill. Både Fie og jeg fik en Top Sirloin 11 ounce (1 ounce = 28,3 gram). Jeg fik desuden en triple chocolate brownie til dessert. Det var fantastisk kød og perfekt tilberedt.

(Triple Chocolate Brownie)

(Fie på vej hjem fra byen)

9. juli 2011 – Dag 4 Chicago IL, Hastings, MI

Første køredag siden flyveturen fra DK til USA. Dagen startede med morgenmad endnu engang på e-leaven, præcis som i går. Herefter tog min far og jeg ud for at hente bilen. Han havde dog kigget forkert på reservationspapirerne, så det var ikke 1000 North State Street vi skulle hente bilen på, men derimod 2828 North Clark Street. Efter hurtig konsultation med google maps besluttede vi os for at tage metroen derud. Så var det alligevel heldigt at de var kommet til at fylde for mange penge på transportkortet dagen forinden. Anyway – Vi startede med at gå i ca 20 minutter indtil vi var oppe ved Chicago Brown line station. Vi missede lige et tog og måtte vente i 10 minutter på det næste. Herefter tog det ca. 15-20 minutter at køre til Diversey station (2800 North), hvor vi skulle af. Vi fandt 2828 North Clark street og Hertz, men måtte en lille omvej igennem et center for at komme ind til kontoret hvor vi skulle hente nøglerne. Det tog en evighed at hente nøglerne, men til sidst fik vi udleveret nøglerne til en champagnefarvet Chrystler Town&Country – et ordentligt skrummel!

Efter at have hentet bilen gik det glat ind mod centrum og pickup af de andre. Da alle var kommet på plads i bilen begyndte vi at trille mod Hastings, MI. Vi startede dog med at tosse lidt rundt i Chicago, men endte til sidst på en Interstate mod Detroit. Herfra var det bare at følge Interstate’sne på kortet og køre den vej vi skulle. Det forløb glat og uden problemer af nogen art. Undervejs kørte vi kort igennem staten Indiana.

Vi kørte videre ind i Michigan og op langs Lake Michigan de første ca. 60 km inde i Michigan. Ved Benton Harbor drejede interstaten af mod Detroit og Kalamazoo. I Kalamazoo skulle vi skifte til highway 131 som vi tog nordpå. Ved route 179 drejede vi af mod Hastings, slog GPS’en til og kørte det sidste stykke til familien Brown. Efter en mindre detour fandt vi huset hvor Mary og Jack Brown bor. De bor lige ned til en ferskvandssø. Det var fuldstændig som at se et af de amerikanske huse fra filmene.

(Hastings, MI)

Vi satte os ned og fik en øl alle sammen, inden mig og Christian besluttede os for at hoppe i vandet. Det var helt fantastisk! Vandet var varmt og der var kun en svag brise. Vi badede rundt i 15-20 minutters tid hvorefter vi kom op igen og blev tørret af varmen (32grader C den dag!).

(Udsigt fra badebroen)

Efter maden gik vi ned for at se på vandet og vi opdagede at der var masser af ildfluer! Det var første gang at jeg havde set ildfluer, men de er nogle sjove størrelser. Herefter gik vi alle sammen op og i seng da vi alle var ret udkørte.

(Night time @ the lake)

10. juli 2011 – Dag 5, Hastings, MI

Vi vågnede for en gangs skyld ikke meget tidligt på dagen, men derimod ved 9:15-tiden. Det betød at vi havde sovet omkring 11 timer den nat! Det var en fuldstændig omvendt verden i forhold til hotellet i Chicago. Der var stille om natten her og kulsort. I Chicago havde vi måtte finde os i at høre på larmen fra air-con blæserne på taget lige over os. Så selvom vi havde vores aircon slukket, så kunne vi stadig tydeligt høre brummen fra blæserne. Dette var ikke tilfældet her. Der var fuldstændig stille og vi fik alle sovet igennem. Apropros aircon. Det er mærkeligt at vænne sig til at de har aircondition indefor som standard. Når man kommer udefra føles det som om man går ind i et ekstremt koldt rum, men man vænner sig hurtigt til det. Når man så til gengæld går ud igen så rammes man af den massive og fugtige varme. Dog kan man sagtens forstå at de har brug for det herude om sommeren med den fugtige og intense varme de har.

Herefter tog Fie, Christian, min far, Jack og jeg ud på en kanotur. Da vi kom tilbage tog den aldrene del af vores gruppe ud på en tur i deres speedbåd mens vi andre badede og solede os. Vi sad og slappede af og læste nede ved deres ’strand’ som i virkeligheden er en sandkasse placeret ved siden af deres bådebro. Vi badede igen og læste noget mere.

(Mary, Jack, mor og far på vej ud på søen)

Mens vi har været her har vi set blandt andet chipmunks, nogle sjove røde fugle (kardinalfugle), ørnelignende fugle og kolibrier.

(Kolibri ved deres kolibri-lokkedåse)

Inden maden tog Christian og jeg en bordtenniskamp. Han vandt første kamp og jeg den anden. Vi spiste nachos med Fies dip og fik et par øl til bordtennisen. Efter bordtennis spiste vi.

11.juli 2011 – dag 6 – Hastings, MI; Grand Rapids, MI.

I dag var det planen at vi skulle have været på ekspedition på floden. Dette blev dog aflyst da vejr-service udsendte en ’Severe Thunderstorm Alert’ for Barry County (som er der hvor Hastings ligger). I stedet holdt vi os i starten inde og læste og hyggede lidt.

(Blæser under uvejret)

Efter endnu en storm havde passeret hoppede vi alle 7 ind i vores lejebil og kørte til Grand Rapids for at se byen og prøve at komme ind på Gerald R. Ford Presidential Museum. Da vi ankom til Grand Rapids var regnen stilnet af og vi gik over til museet. Det var dog ikke muligt for os at komme ind på selve museet da de holdt lukket af respekt for Elizabeth Ford som døde i fredags. Der var derimod mulighed for at skrive i koncolence-bogen så det gjorde vi selvfølgelig. Der var ikke specielt mange mennesker til stede ved museet og vi blev filmet meget af en ivrig kameramand, både udenfor museet, inde i kondolence rummet og ovre ved Gerald R. Ford og Betty’s gravsted.

Efter at have været ved museet og gået rundt i området der, gik vi over floden til selve Grand Rapids downtown. Vi gik på en promenade langs floden og tilbage af en anden bro til bilen.

Fra GR kørte vi tilbage mod Hastings, og på vejen stoppede vi ind i et mall. Dette var kun et lille lokalt mall, så det var vel på størrelse med fisketorvet eller lyngby storcenter, sådan lige for at sætte tingene i perspektiv. Vi gik lidt rundt og kiggede og Fie endte med at købe en taske og en cupcakebog ( J ) og jeg endte med at købe min ’Immortal life of Henrietta Lacks’ som jeg har været på udkig efter hjemme i DK. Efter at vi havde været en times tid i kørte vi tilbage til Hastings hvor vi slappede af, hyggede, svømmede m.m. resten af dagen. Jack og min far tog ud og fiskede på søen i Jacks motorbåd.

12. Juli 2011 – Dag 7 – Hastings, MI

Her til formiddag drog Fie, Christian, min far, Jack og jeg ud på den kanotur som var blevet aflyst dagen før. Vi tog ud til et sted uden for byen hvor vi satte kanoerne i floden. Derefter sejlede vi ned ad floden i et stille og roligt tempo. Der var flere steder hvor der var lavvande og hvor vores båd med tre i satte sig fast. En enkelt gang sad vi fast på en stor sten, og var lige ved at ryge baglæns rundt, men vi fik rettet kanoen op og kunne fortsætte igen. Vi var godt blevet advaret om at der ville være mange insekter – og det var der også! Til tider brugte vi mere tid på at baske fluer og andre smådyr væk fra os. Nå, men vi kom ned til vores udgangssted i god behold og kørte hjem til familien Brown igen.

Da vi kom tilbage begyndte Christian og jeg at lege med kajakerne der lå. Ingen af os havde prøvet at ro i kajak før, så det var noget af en oplevelse – og rigtig sjovt. Efter at have øvet os i at komme ud af kajaken hvis den vælter skiftedes vi til at sejle over søen og tilbage igen. Søen er vel ca. 3-400 meter på tværs og undervejs var der en kraftig sidevind, som dog bare gjorde det sjovere og mere udfordrende at sejle over.

Da vi kom tilbage var Mary og Jacks svigerdatter Lisa og hendes datter Grace ankommet. De tog os med ud på en sejltur i deres speedbåd, og bagefter skiftedes vi til at få en tur på ’the tube’- Det er i bund og grund en stor badering som bliver trukket efter speedbåden. Fie og Grace var først og de fik en tur med ca. 15 knob (30 km/t). Derefter havde Lisa lovet at Christian og jeg skulle få den store tur, og det gjorde vi! 25 knob (50 km/t) rundt i sving m.m. betød at vi røg af i et sving i den ene ende af søen. Jeg slog smut på vandet inden jeg landede helt. Båden samlede os op igen og vi fik endnu en tur – denne gang havde vi dog lært hvordan man skal læne sig og bevæge sig på tuben for at undgå at ryge af. Vi røg dog af til allersidst da båden stoppede, idet en bølge røg ind over tuben og stoppede den. Både Christian og jeg røg med hovedet først i vandet og svømmede resten af vejen i land (20 meter). Alt i alt en meget maritim dag.

Senere på aftenen tog vi ud og spise på Waldorff’s Brewery i Hastings by, hvor Fie og jeg begge fik en Brewmaster Burger og 2* 16 oz. Hjemmebrygget øl. Vi sluttede måltidet af med at køre over til Dairy Queen hvor vi købte softice. Jeg fik en cookie dough og Fie en chocolate extreme. Vi bestilte alle en small, hvilket på amerikansk åbenbart svarer til næsten en halv liter!

Til sidst tævede jeg Christian 3-2 i bordtennis i den tætteste kamp vi har haft hele ugen.

Galleri for første uge:

All photos are straight from the camera and has only been converted to B/W in lightroom. They are all shot at F/1.8 except for the last one, which has been shot at F/2.8.

(above photo shot with the AF-D 80-200 F/4.5-5.6)

This 35mm lens is a small fast-aperture lens with a field-of-view similar to that of a 50mm lens on FX (35mm film). It is using the AF-s focus motor which ensures silent and fast autofocus. For me, this is a whole new world compared to the older screw-driven AF-D lenses. At first I thought that the autofocus was defect because I could not hear anything moving, but upon looking through the viewfinder the lens actually focuses very silently.

The lens is very sharp – I have added two 100 % crops below (and their full size images), both shot at F/1.8 at shutterspeeds of 1/30 sec:

It produces excellent colors (at least in my opinion) and I am looking very much forward to using this lens.

The bokeh of the lens can be seen in the image below:

My overall conclusion is that this is a very good investment. I downgraded from the 50mm F/1.8 AF-D and this focal length seems to fit me better on my DX house.

Nikon AF-D 80-200 F/4.5-5.6:

(above photo shot with the AF-S 35mm F/1.8)

This lens is actually a funny one. I bought it as previously used for roughly 50$ (250 DKR). It works excellent! It’s all plastic, but focuses very fast, weighs next to nothing and delivers excellent image quality. I have added a 100% crop and its full image below:

The subject above is 8 meters away.

As mentioned above, the lens is very plasticy and light. This means that it is actually quite easy to hold it still, even at longer focal lengths. The below photo is taken at 100 mm and 1/5 sec.

The bokeh of the lens is very pleasing – this can be seen in the below image: